Sundhed, laboratorier og medicinalvirksomhed

Indenfor sundhedsvæsenet og medicinalindustrien er ren luft afgørende på en række følsomme områder. Simas Filters produkter kan hjælpe dig med at beskytte patienter, medarbejdere og de anvendte materialer og udstyr. Vi leverer luftfiltreringsløsninger med afsæt i behovet indenfor dit område og med den nødvendige dokumentation til at overholde de strenge regler.

Pharma og medicinalproduktion

Luftfiltreringssystemer er afgørende indenfor medicinalproduktionen for at leve op de højeste standarder for sikkerhed, hygiejne og kvalitet. Det handler om at holde al forurening væk fra produktionen og sikre medarbejdernes sundhed i produktlinjer, laboratorier og renrum.

Kemisk forurening med komponenter som formaldehyd og ftalater, mikrobiologisk spredning og/eller krydskontaminering kan stamme fra blandt andet kemikalier anvendt til rengøring og dekontaminering. Det er essentielt at sikre ren luft for at undgå kvalitetsproblemer med produktet og overholde de strenge miljø- og arbejdspladsbetingelser.

Simas Filters tilbyder højeffektive HEPA og ULPA-filtre, som er designet til at overholde strenge krav i medicinske og sterile områder fx i henhold til VDI 6022 og ISO 846. Vi leverer komplette luftfiltreringsløsninger og filtre, som kan dække behovet indenfor forskellige renhedsniveauer og alle processer som forfiltrering, fræsning, slibning, blanding, kompression, belægning, formidling, lastning, transport og administration.

 

Laboratorier og biosikkerhed

I specialiserede forskningslaboratorier, hvor der anvendes meget farlige biologiske, kemiske og radioaktive materialer, er luftfiltreringen afgørende. Den skal forhindre forurening af forskerne og deres arbejde med partikler i luften udefra. Den skal også beskytte mennesker i omverdenen og miljøet mod, at skadelige og dødelige stoffer følger med i afkastluften fra laboratoriet.   

Der anvendes fire biosikkerhedsniveauer (biosafety levels BSL) til at definere den nødvendige beskyttelse i laboratorier. Et højere niveau er forbundet med flere krav og begrænsninger.  I Simas Filters leverer vi højeffektive filtre, aktive kulfilterløsninger og filterskabe til at håndtere både partikler, problematiske gasser og ubehagelig lugt.

Kontakt vores eksperter for at høre, hvordan du kan minimere spredningen af sygdomsfremkaldende organismer gennem ventilationen i laboratoriet.

 

Hospitaler, klinikker og venteværelser

Sundhedsplejen på hospitaler, ved læger og andre institutioner kræver en effektiv og pålidelig luftfiltrering. En god luftkvalitet er afgørende for patienternes helbredelse og trivsel, og for medarbejdernes sundhed og produktivitet.

Flere undersøgelser har vist, at luftkvaliteten halter på mange hospitaler, fordi bygninger og ventilationsanlæg er gamle og ikke så avancerede, som man bygger det i dag. En utilstrækkelig luftfiltrering kan bringe støv, snavs, pollen, udstødningsgasser og andre partikler med i indblæsningsluften udefra og cirkulere det gennem ventilationen på hospitalet.

Simas luftfiltreringsløsninger og filtre dækker behovet i de allerfleste sundhedsfaciliteter. På hospitaler, sundhedscentre, apoteker, plejehjem og fertilitets- og tandklinikker forventer patienter og besøgende et rent og sundt miljø. Luftfiltreringen beskytter både dine patienter og medarbejdere, men også kritisk udstyr mod skadelige stoffer, der kan forstyrre driften.

I specialiserede områder som operationsrum og intensivafdelinger med de meste følsomme patienter, skal filterløsningen effektivt fjerne alle de allermindste og skadelige stoffer fra luften. Simas Filters sortiment af filterløsninger indeholder filtre med forskellig effektivitet, og vi tilbyder hjælp fra vores filtereksperter til at finde den helt rigtige løsning.   

Find hjælp til filtre

På vores hjemmeside finder du information om en række filtertyper, som anvendes i laboratorier og medicinalvirksomheder. Vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til filtererstatninger eller filtre til nye installationer.